På den nordvestlige side af hotellet ligger 3 aflange bassiner i forlængelse af hinanden, nærmest som en lang flod. Høje palmetræer og den tilstødende bambusskov yder relativ skygge. Her er der fred og ro til vores eftermiddagstræning.

Træning i vand er fantastisk!

Vandet yder en ensartet modstand igennem hele bevægelsen, hvilket er utrolig godt for muskulaturen, og samtidigt skånsomt for knogler og led.

I videoen herunder kan du få en fornemmelse for omgivelserne, samt se et par udvalgte øvelser i vand. Det er ikke nødvendigvis de øvelser du skal udføre, da træningen tilpasses dine behov.